torsdag den 26. marts 2009

Præstevængets fritidsklub - 6 gang.

Eleverne begyndte at slå til en flamingoklods hvilket jeg mente var en dårlig ide.
I stedet blev vi enige om at lave et kæmpe puslespil af den flækkede klods som et spontant gruppearbejde. Værket blev malet og i folkemunde straks døbt "stop volden"



                                                                                
     Færdigt arbejde...


Peder Lykkeskole 6. gang


Workshop området ovenfra


Platform-pladen skrues fast.


Resan troner ovenpå dagens indsats.


De gode feer, som sammen med totempælen
holder onde ånder væk nede i viadukten.

Peder Lykkeskole 5. gang


Lorteholdet og fuglefabrikken.


Ida og Emma gipser hundelorten, som skal vises
frem første gang d. 14. april på Kvarterløfts skraldedag.
Flora skærer flamingofugl ud.

Naomi og Emma tegner næste profil på fuglen.

Fie og Sofie støber gipsmaske på Kia

Fie hjælper Kia med at få gipsmasken af


Karin - dagbog:

4. undervisningsgang, Peder Lykkeskolen , onsdag d. 11/3. Ti elever.

Aase var med og alle ankom i ordentlig tid, det var en rigtig fin start. Det var dog svært at holde alles opmærksomhed fanget til intro-snakken. Jeg forklarede, at hvis de havde specielle materialeønsker, kunne de skrive dem på en indkøbsliste. Jeg lavede et skema, hvor jeg skrev navne, projekternes titler og placeringer.
Et par stykker fortalte om steder i Urban Planen: Et hyggeligt sted med bænke og blomster og et hemmeligt sted, hvor buske og træer dækkede det helt til om sommeren, her var også en bænk. Generelt syntes de, at der sker mere i U.P. Jeg fortalte at ’Mit kvarter’ netop går ud på at gøre området omkring skolen mere interessant og rart at være i. Foreslog at pigerne bygger en bænk sammen med Rezan. De ville male bænken med spraymaling og spraymale deres navne på bænken. Jeg spurgte om det var for at andre kunne se at det var deres – det var det. De kom igang og var seje til at bruge værktøjet.

Sofie og Emma fik hjælp af Fie til totempælen, som blev gipset næsten færdig. De vil gerne have afstøbninger af deres eget ansigt på totempælen. Sofie fik lavet et par skægge briller med gips og flamingoperler.
Fugleprojektet drillede fordi flamingopladerne gik fra hinanden. Vi har bestilt tykkere flamingo hjem. 'Hundelorten' voksede frem i flamingo, hønsenet og gips og projektet er nået langt.

Der kom gang i den store bænk og projekt-'hundelort', de kom op i skala.

Undervisningsforløbet giver eleverne mulighed for at gøre noget de ikke plejer. Synes derfor det vigtigt at de bryder grænserne for, hvad de selv forestiller sig som muligt. Det kan netop være at bygge noget, som er større end dem selv, både omfangsmæssigt og indholdsmæssigt. Og at bygge noget, som har en størrelse, tyngde og udtryk der ændrer noget, der hvor det bliver sat op. Hermed får de en erfaring af, at det kan lade sig gøre at ændre lidt på områdets karakter med deres projekter.

3. undervisningsgang for Peder Lykkeskolens hold på Fabrikken for Kunst og Design

Karin – dagbog:

3. undervisningsgang, Peder Lykkeskolen, onsdag d. 4/3 09.
Syv elever.

Da der var temauge på skolen mødte kun 3 elever op fra start og 4 kom senere. Så jeg besluttede, at vi gik igang med at lave skulpturer med det samme. På opslagstavlen – vores selvbyggede skilt - havde jeg sat gruppernes fotos af udvalgte steder i kvarteret og skitserne af mulige projekter op. Da de sidste 4 elever var ankommet, snakkede vi lidt om den afsluttende kunstrute i kvarteret til maj. Vi skal invitere folk til at komme med rundt i kvarteret på en guidet tur, så de kan se de færdige projekter. Vi snakkede også om viadukten som et af udstillingsstederne.
Eleverne kastede sig over materialerne og Sofie og Kia gik i gang med at lave en totempæl i hønsenet og gips – med den funktion at skræmme onde ånder væk i viadukten. De kaldte det en ’totempæl med egne ansigter’. Fie og Emma savede løs i lægter og lister og havde planer om at lave et virvar af pinde på en plade. Det blev til færre pinde, som blev malet i forskellige mørke farver. De sagde selv om skulpturen: ’Det ligner ikke noget, men det også er meningen. Den skal hænge på væggen. Den er blevet lidt skør’.
Ida, Michelle og Naomis projekt gik ud på at støbe cement-fugle i forskellige varianter, som skal hænge i træer og placeres på busstoppesteder og tage rundt i kvarteret – udenfor rækkevidde. De har valgt at de skal være i pink og limegrøn, skrigfarver, da området ellers er meget gråt. Måske skal der være én fugl, der er anderledes end de andre. De fik støbt gips i den første flamingo-fugleform. De vil også skrive et brev til områdeløft for at få lov til at male viadukten med blå himmel. Ida snakkede desuden om at lave en kæmpe hundelort ved spejderhytten med et medfølgende skilt: ’Saml hundelorten op, da der er for mange hundelorte her’.

2.undervisningsgang, Peder Lykkeskolens hold kortlægger og researcher i kvarteret'.









Karin – dagbog:

2. undervisningsgang, Peder Lykkeskolen, onsdag d. 25/2 09
: 2 elever hoppet fra og i stedet 2 nye kommet til, 2 syge. I alt 9.

Vi startede på skolen og gik senere rundt i området på research-tur. Jeg bredte i skolens bibliotek et stort områdeløft-kort ud, og alle elever tegnede ind, hvor de boede og supplerede med gadenavne og steder de kendte. Hermed blev alle bekendte med kortet og fandt ud af, hvor de hver især bor. Jeg tegnede afgrænsningen af det område ind, hvor vi senere skal lave en afsluttende kunst-rute.
Eleverne fik et opgaveark og et lille kort, som de selv tegnede området ind på – det ligner et hjerte.
Opgaven gik så ud på i små grupper at gå ud i området og finde steder som er uhyggelige, grimme, rare, ’hænge-ud-egnede’, hemmelige, sjove, mm. De skulle tegne noget fra stederne, tage billeder af sig selv på stedet, hvor de skulle agere stedets karakter igennem mimik og fagter og skrive stikord om stedet.
Eleverne kom tilbage til biblioteket og skitserede ideer og fik printet billeder af stederne. Jeg opfordrede dem til at tegne og skitsere og skrive alle ideer og kommentarer ned.
Mange havde fokus på alt kvarterets ’ballade’ og flere sagde, at ’Urban Planen er mere spændende, fordi der sker da noget’. Flere synes deres eget område er lidt kedeligt.