Karin - dagbog:
4. undervisningsgang, Peder Lykkeskolen , onsdag d. 11/3. Ti elever.
Aase var med og alle ankom i ordentlig tid, det var en rigtig fin start. Det var dog svært at holde alles opmærksomhed fanget til intro-snakken. Jeg forklarede, at hvis de havde specielle materialeønsker, kunne de skrive dem på en indkøbsliste. Jeg lavede et skema, hvor jeg skrev navne, projekternes titler og placeringer.
Et par stykker fortalte om steder i Urban Planen: Et hyggeligt sted med bænke og blomster og et hemmeligt sted, hvor buske og træer dækkede det helt til om sommeren, her var også en bænk. Generelt syntes de, at der sker mere i U.P. Jeg fortalte at ’Mit kvarter’ netop går ud på at gøre området omkring skolen mere interessant og rart at være i. Foreslog at pigerne bygger en bænk sammen med Rezan. De ville male bænken med spraymaling og spraymale deres navne på bænken. Jeg spurgte om det var for at andre kunne se at det var deres – det var det. De kom igang og var seje til at bruge værktøjet.
Sofie og Emma fik hjælp af Fie til totempælen, som blev gipset næsten færdig. De vil gerne have afstøbninger af deres eget ansigt på totempælen. Sofie fik lavet et par skægge briller med gips og flamingoperler.
Fugleprojektet drillede fordi flamingopladerne gik fra hinanden. Vi har bestilt tykkere flamingo hjem. 'Hundelorten' voksede frem i flamingo, hønsenet og gips og projektet er nået langt.
Der kom gang i den store bænk og projekt-'hundelort', de kom op i skala.
Undervisningsforløbet giver eleverne mulighed for at gøre noget de ikke plejer. Synes derfor det vigtigt at de bryder grænserne for, hvad de selv forestiller sig som muligt. Det kan netop være at bygge noget, som er større end dem selv, både omfangsmæssigt og indholdsmæssigt. Og at bygge noget, som har en størrelse, tyngde og udtryk der ændrer noget, der hvor det bliver sat op. Hermed får de en erfaring af, at det kan lade sig gøre at ændre lidt på områdets karakter med deres projekter.
torsdag den 26. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar