Karin – ’dagbog’:
1. undervisningsgang, Peder Lykkeskolen onsdag d. 18/2 09: 9 elever fra Peder Lykkeskolen. Én sygemelding. Underviser: Karin Lorentzen. Til stede var også lærer Aase Nielsen og projektansvarlig Mille Winther.
Introduktion til projektet "Mit kvarter" på Peder Lykkeskolen og i viadukten.
Vi mødtes alle udenfor skolen. Alle elever pegede og forklarede, hvor de bor og fortalte om, hvor længe de har gået på skolen. Ved viadukten fortalte Mille og jeg om ”Mit kvarter”: At vi højst sandsynligt får lov til at udstille i viadukten til slut, at eleverne skal arbejde både i kvarteret og på Fabrikken for Kunst og Design og at de i undervisningsforløbet skal lave skulpturprojekter til og om deres lokale kvarter.
Herefter fik eleverne et minut til at kigge sig omkring i viadukten, uden at snakke med hinanden. Hver især skulle så sige, hvad de synes om viadukten og de fortalte hvilke associationer de fik ved at gå rundt derinde: ’Man cykler altid hurtigt igennem, det ligner en galeanstalt pga. buret, et junkiested, et slumkvarter i USA, som man ser på film, det ligner et farligt sted, et sted for bandekrige’ – var udmeldingerne.
Oppe på gadeplan gik snakken videre om kvarteret og eleverne kunne skiftevis bidrage med forskellige historier om uhyggelige og voldelige episoder, enten nogle de havde hørt om eller selv havde oplevet. Jeg spurgte bagefter om, hvilke fritidsinteresser de har, for at få samtalen løftet lidt op igen efter snakken om de hårde historier om kvarteret.
Herefter gik vi til Fabrikken, hvor eleverne fik en rundvisning og blev ledt ind på mit værksted. Her blev de præsenteret for nogle hurtige skulpturøvelser, der skulle få dem i gang med at tænke tredimensionelt og i ’form’. De modellerede begreberne ’grim’ og ’voldsom’. De skulle lave den grimmeste skulptur, de kunne, på 4 min. Vi talte om skulpturerne, om de forskellige udtryk: Billede, følelse, symbol, mm. Herefter modellerede de på 4 min. begrebet ’voldsom’, - et begreb som viste sig at have flere facetter end grim. Her var konkrete skulpturer (en stor kugle ovenpå en lille cylinder), figurative (en liggende mand, som var delt i flere dele), nogle skulpturer hørte mere hjemme i et ’psykologisk felt’. Der blev brugt virkemidler som at have stor volumen øverst, at have stor størrelseskontrast, at sammensætte skulpturdele af vidt forskellig karakter. Nogle skulpturer pegede på øjeblikket før der sker noget voldsomt, og nogle skulpturer viste øjeblikket efter der sker noget voldsomt.
Herefter en hurtig fælles opgave: Vi byggede sammen et stort træskilt i hallen, hvor vi de næste gange kan samle research-info om steder i kvarteret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar